IRANS HISTORISKE ANGREB VAR DEN ULTIMATIVE EKSAMEN FOR ISRAELS MISSILFORSVAR
Natten til søndag lykkedes det Israel – med god hjælp fra USA, Storbritannien, Jordan og Frankrig – at nedkæmpe 99 procent af de 120 ballistiske missiler, 170 droner og 30 krydsermissiler, der havde kurs mod Israel. Angrebet var en gengældelse for angrebet på det iranske konsulat i Syrien.
Det er første gang i verdenshistorien, at et så stort antal ballistiske missiler er nedkæmpet på så kort tid, og det er første gang, at så mange missiler nedkæmpes over 100 kilometer fra Jordens overflade.
Angrebet på Israel fra Iran viser, at det nu er muligt at nedkæmpe ballistiske missiler med kort- og mellemdistance, som rækker op til 6.000 km.
Angrebet og det efterfølgende missilforsvar begraver dermed effektivt den kritik af ballistisk missilforsvar, der har hængt ved, siden Ronald Reagan lancerede Star Wars-programmet tilbage i 1983.
»Angrebet i går aftes understreger, at tiderne virkelig har ændret sig. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt BMD (ballistisk missilforsvar, red.) virker, i hvert fald ikke mod trusler på kort og mellemlang afstand. Spørgsmålet er nu, om vi kan få det til at fungere i en bestemt sammenhæng og oven i købet omkostningseffektivt,« skriver Fabian Hoffmann, ekspert i missilteknologi og research fellow på Institutt for Statsvitenskap på Oslo Universitet.
Udskældt missilforsvar
Ballistiske missiler flyver, som navnet siger, i ballistiske baner, oftest uden for Jordens atmosfære og kategoriseres efter rækkevidde, typisk i de fire kategorier, kort, medium, mellemlang og interkontinental. Jo større rækkevidde, desto hurtigere hastighed vil missilet opnå, når det bevæger sig tilbage i atmosfæren mod målet, hvilket gør det sværere at nedkæmpe.
Særligt siden Golfkrigen i starten af 1990’erne, har mange raket- og missileksperter rystet på hovedet over de mange milliarder af kroner, som det amerikanske forsvar har brugt på at udvikle missilforsvar mod ballistiske missiler.
For det første var truslen begrænset efter Sovjetunionens sammenbrud. For det andet blev det betragtet som lettere vanvittigt at forsøge at ramme et lille manøvredygtigt og hurtigt angrebsmissil, der bevæger sig med hastigheder over 6.000 km/t, med et andet missil.
Den kritik er prellet af på ingeniørerne i Pentagon, som trofast er fortsat trods fejl og sprængte budgetter. Udviklingen tog for alvor fart i 2008, da der opstod bekymring for Irans succes med at udvikle ballistiske missiler med manøvrerbare sprænghoveder, som kan ændre retning undervejs i atmosfæren.
Det blev startskuddet på udviklingen af det amerikansk/israelske Arrow 3, som er et exo-atmosfærisk missilforsvar, hvor ballistiske missiler nedkæmpes uden for atmosfæren. Formålet er at undgå alt for høje hastigheder og uforudsigelige krumspring tæt på Jordens overflade.
Et Arrow 3-batteri kan opfange og nedkæmpe op til fem ballistiske missiler inden for 30 sekunder, selv uden at angrebsmissilets mål er kendt.
Ud over storskala-debut til Arrow 3 fik det kontroversielle amerikanske missil SM-3 også kampdebut natten til søndag.
To amerikanske destroyer-skibe af Arleigh Burke-klassen, der har nedkæmpet fire missiler med SM-3 missiler. SM-3 missilet er et hit-to-kill-våben, som fysisk hamrer ind i målet med et kill vehicle. Det er første gang SM-3 affyres under en skarp mission.
Bedre signalbehandling
Tættere på Jorden viste den inderste del af det lagdelte amerikanske luftforsvar, Patriot, sit værd sidste år. Efter 40 års udvikling og en masse kritik lykkedes det Ukraine at nedkæmpe de russiske missiler, Iskander og Kinzhal, som er hybridmissiler mellem krydsermissiler og ballistiske missiler.
Men hvorfor har så mange eksperter tilsyneladende taget så grueligt fejl i deres kritik af ballistisk missilforsvar?
Spørger man den amerikanske journalist Noah Smith, er svaret egentlig simpelt: De har fokuseret på den forkerte teknologi. Selve missilerne, deres motorer og styring har ikke ændret sig radikalt
»Nøglen til at ramme en kugle med en kugle er ikke at bygge en hurtigere eller mere manøvredygtig raket. Det er at finde ud af, hvor målet vil være. Fremskridt inden for detektionsteknologi – bedre sensorer og især bedre software til at behandle signalerne fra sensorerne – har gjort det meget lettere at observere et missils bane med en høj grad af præcision,« skriver Noah Smith i en analyse efter det iranske angreb.
I takt med at hele den amerikanske flåde opgraderer til næste generation radar, Spy-6, vil evnen til hurtigt og præcist at nedkæmpe ballistiske missiler kun vokse yderligere.
Fra eksperiment til industri
Selvom det iranske angreb blev neutraliseret, er to grundlæggende problemer, der skal løses, før man har et effektivt forsvar mod kort- og mellemdistance ballistiske missiler, siger Fabian Hoffmann, missilekspert og research fellow ved Oslo Universitet: For det første skal prisen ned, og for det andet skal forsyningskæderne styrkes.
Ifølge de israelske myndigheder har det kostet i omegnen af ni milliarder danske kroner at forsvare sig mod de 60 tons eksplosiver, som Iran sendte af sted mod Israel. Hvert enkelt Arrow 3-missil koster 25 mio. kr. Et SM-3 missil koster op mod 75 mio. kr.
Det er uvist, hvad de iranske ballistiske missiler, eksempelvis de store EMAD-missiler som blev brugt under søndagens angreb, koster at producere, men de er formentlig langt billigere. Og selv hvis kreditkortet hænger løst, er det ikke nødvendigvis ligetil at få leveret de nye typer missiler.
Kombinationen af krig i Ukraine, massive Houthi-angreb i Det Røde Hav og nu iranske angreb på Israel har gjort et særdeles effektivt indhug i de lagre af missiler, som amerikanere har spredt ud over hele verden. Krigsskibene løber næppe tør for Arrow 3 og SM-3 missiler de næste måneder, men skulle Kina indlede et angreb på Taiwan, vil lagerbeholdningen være aldeles usikker.
2024-04-17T10:12:01Z dg43tfdfdgfd